SLIP FOR 0% RENTE PÅ DINE KONTANTE INDLÅN

maj 29, 20170
Artikel bragt i SN Medier, maj 2017

Hver fjerde uge bringer vi råd og tips til, hvordan du får mere ud af din økonomi, når du investerer og sparer op. Råd og tips er leveret i samarbejde med FinansPlan. I denne uge ser vi på, hvordan privatpersoner og virksomheder kan score mange penge, at finde et sikkert alternativ til bankernes nul-rente på kontante indlån.
Bankkunder snyder sig selv for store afkast – det er tid til at gøre noget!
Vi skal efterhånden kigge nogle år bagud, hvis vi vil finde en periode, hvor det var fornuftigt at lade penge stå på bankkontoen og blive begavet med renterne af disse. Nok er der mange boligejere, der nyder godt af det historiske lave renteniveau, men for de danskere med overskud på kontoen, er der ikke meget at glæde sig over det nuværende niveau for bankernes indlånsrente.Et kig på finansportalen Mybanker.dk afslører, at man kan opnå mellem 0-0,9% i indlånsrente. Her er det bankerne Santander og Ikano Finans, der tilbyder den højeste forrentning på indlån, hvilket begge banker også har kunnet mærke på kundetilgangen, som er steget væsentligt de seneste år.

Billede

Med indlånsrenter på maksimalt knap 1%, og med en stadig større opsparing på bankbogen, går danskere glip af mange penge i sikker forrentning af deres kontanter. Men der findes veje til, hvordan du kan få en stabil og attraktiv forrentning af dine penge.

Overvej om du vil lade kontanter stå i banken
Vi danskere er opvokset med, at banken er den sikre havn for vores penge, hvor man opnåede en forrentning af indlån, og endda en merforrentning ved længere binding af sine penge, de såkaldte indskudskonti.

Men banker har med tiden vist sig, også at være sårbare overfor makroøkonomiske kriser. Og vi skal kun 10 år tilbage for, at genkalde danske bankkrak, der gav bankkunder et økonomisk smæk.

Hvis vi tillader os at vende blikket mod de danske pensionskasser, finder vi meget solide finansielle institutioner, hvor bl.a. lovkrav om risikostyring sikrer, at danskernes opsparing ikke pludselig går tabt, selv når de finansielle markeder er mest turbulente.

Netop pensionskasserne er interessante, og bør være et attraktivt alternativ til din bank, såfremt du har overskud på kontoen, som du gerne ser forrentet med en tilfredsstillende høj rente, uden at løbe unødvendige risici.

Du bør overveje om pensionskasserne skal være din sikre havn i fremtiden. Forrentningen er variabel år for år, men giver, historisk set, et acceptabelt afkast, der ligger langt over, hvad du kan opnå via din bank. Og har du kontanter, som du ikke står og skal bruge nu og hér, så er der mange penge at hente over en årrække.

Via Morningstar, finder man oversigter over pensionskassernes afkast på deres lav-risiko produkter. Sammenholder vi disse med en gennemsnitlig bankrente for indlånskonti på 0,5%, ser vi et markant spring op til det afkast, du kan opnå via pensionskasserne år for år. Ved et indestående på 500.000 kr. betyder det konkret en merforrentning alene i 2014 på 21.900 kr., og en samlet merforrentning fra 2014 til 2016 på 53.951 kr!

Billede

Billede

Billede

Laver vi gennemsnitsbetragtning, har en given pensionskasse præsteret en årlige forrentning på 3,97% årligt. På den lange bane, sammenholdt med bankens renteafkast på 0,5%, bliver merforrentningen således betragtelig. ​Nemlig 94.824 kr. over 5 år og 212.420 kr. over 10 år. Vel og mærke ved en lav risiko, der kan sammenlignes med at sætte sine penge i banken!

​Glem din bankrådgiver

Det siger sig selv, at det ikke nytter at spørge til denne placeringsmulighed via sin bank. Bankrådgiveren har ingen umiddelbar interesse i, at anbefale dig indskud i pensionsselskaber, da det ikke gavner hendes/hans forretning. Det betyder, at du må søge andre veje.Det er tit muligt, at finde de enkelte pensionsselskabers placeringsprodukter f.eks. via deres hjemmeside. Men det kan være svært, at orientere sig om, hvilke vilkår der er gældende hos det enkelte selskab. Endvidere stiller de enkelte selskaber forskellige krav til minimumindskud, og kan have regler om strafrente ved kontante udbetalinger før aftaleperiodens udløb mv.Men i lyset af, hvor mange penge der er at hente for dine penge, bør det absolut ikke lade dig skræmme. En rigtig god idé er, at tage en økonomisk rådgiver med på råd. En økonomisk rådgiver kan hjælpe dig til at finde den eller de pensionskasser, der har produkter der passer til netop dit behov og temperament. Samtidig kan en rådgiver skabe overblik over de betingelser der stilles for indskud.

At have overskydende kontanter stående på en konto til 0% i rente er virkelighed for mange, men også en dårlig løsning. Likvide midler, som ikke skal bruges nu og her, bør forrentes uden at det betyder øget risiko for afkastet. Derfor giver vi, muligheden for at få en stabil og attraktiv forrentning af kontanter via pensionsselskaber, et 6-tal på barometret for vigtigheden for dit økonomiske afkast.
Billede

Efterlad et Svar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret *