Udnyt afdragsfriheden

juli 12, 20170

Artikel #20

Hver fjerde uge bringer vi råd og tips til, hvordan du får mere ud af din økonomi, når du investerer og sparer op. Råd og tips er leveret i samarbejde med FinansPlan. I denne uge kigger vi på, hvordan du med fordel kan udnytte afdragsfrihed og belåning i huset til at optimere din opsparing og få et større rådighedsbeløb den dag du går på pension.

Gør ejerboligen til en aktiv brik i din pensionsopsparing

Når man går på pension gælder det om, at sikre sig en stabil og sikker økonomi. Man skal selv stå for den primære del af sin fremtidige indtægt, via den samlede opsparing man har opnået indtil pensionering. Det er de færreste der i dag kan nøjes med at leve af en folkepension på 6000 kr. samt et evt. pensionstillæg på cirka det halve.

Er du boligejer, og måske endda sommerhusejer, har du givetvis oplevet værdistigninger den seneste årrække, som giver dig adgang til friværdi. Og selvom det måske kan lyde ulogisk, at begynde at optage lån i et hus du har brugt årevis på at afdrage på, kan det faktisk vise sig, at være en rigtig god forretning, der kan give ekstra pensionskroner at leve for. Og det kan måske sikre at du kan blive boende i din nuværende bolig, den dag du forlader arbejdsmarkedet.

Udfordringen er nemlig, at selv om du har mange penge stående i friværdi i din bolig, så bliver adgangen til dem skåret fra, den dag du går på pension, med mindre du sælger din bolig. En undersøgelse lavet af Sampension viser, at 92% ikke vil belåne deres bolig yderligere den dag de går på pension.

I denne artikel viser vi, at det faktisk kan være en god idé at belåne sin bolig, når man går på pension samt, at stoppe med at afdrage på sit realkreditlån mens man stadig er på arbejdsmarkedet. Det kan give dig adgang til de penge din bolig repræsenterer, så de ikke blot står som en ”død” opsparing, som kun dine efterkommere vil få glæde af.

Det er væsentligt at understrege, at beregningerne i denne artikel er lavet ud fra et sæt forudsætninger og giver et positivt afkast. Om de samme forudsætninger er gældende præcis for din økonomi, bør du få en økonomisk rådgiver til at vurdere.

Start i god tid og lad pengene blive i systemet

Der er to grundlæggende forudsætninger som de følgende to scenarie er baseret på; 1) at de penge der frigives ”bliver i systemet” og ikke blot bruges til ekstra god vin og østers i lange baner samt, 2) at der planlægges i god tid inden pensionering – gerne 10 år forinden. Jo tættere du kommer pensionsalderen, jo mere restriktiv bliver realkreditinstitutterne over for dig som kunde.

Scenarie 1 – Drop afdragene og indbetal til pensionen i stedet

Det kan være svært at gennemskue om det kan betale sig, at afdrage på gælden i sin bolig eller ikke. Svaret er meget individuelt og kræver en kompliceret beregning. Men en økonomisk rådgiver vil kunne hjælpe dig med denne.

Et argument for at stoppe med at afdrage på boligen er, at du i stedet kan bruge pengene på at indbetale til en pensionsordning. Ud over at opnå en fornuftig forrentning, vil du kunne øge dine årlige pensionsudbetalinger som pensionist samtidig med, at dette lige præcist kan sikre, at du kan blive siddende i din nuværende bolig. Det kan nemlig være svært, at få adgang til din friværdi i boligen, den dag du er gået på pension, da realkreditinstitutterne, som nævnt, nedsætter belåningsgrænserne, når man forlader arbejdsmarkedet.

I et hus til en værdi på 3.500.000 kroner, hvori er optaget et F5 lån på 1.354.900 kroner, vil ændringen fra afdrag til afdragsfrihed betyde, at du årligt får 42.122 nettokroner ekstra til indbetaling til f.eks. ratepension eller livrentepension. Over en 10-årig periode vil du kunne opnå en opsparing på op mod 1 million kroner. Det skal ses i forhold til 443.000 kroner du ville spare op i din bolig, hvis du i stedet havde afdraget i perioden. Du får altså en betragtelig opsparing, til en attraktiv forrentning på måske 5% i gennemsnit og du undgår måske helt, at skulle optage ekstra lån i boligen for at supplere din pension, når du forlader arbejdsmarkedet.

Beregningen er lavet på baggrund af et afkast på 5 % efter skat.

Beløbet er i nutidskroner, og inflationen er fastsat til 2 %.Macintosh HD:Users:frederikmuller:Desktop:escabe:Kunder:FinansPlan:Kreativt:Artikler:Artikelsamling:Art#20:Grafik:Tabel.png

Det ervores opfattelse, at det næsten altid kan betale sig – især hvis du betaler topskat – at indbetale til pension fremfor at afdrage på boligen, bl.a. på grund af at:

  1. Du opnår skattefordele

5 gode råd

  1. Start tidligt

Det er for sent at gøre noget markant ved økonomien ved pensionering. Start gerne 10 år før.

  1. Skatteoptimér din opsparing

Betaler du topskat kan du få fradrag ved indbetaling til ratepension.

  1. Benyt alle pensionsområder

Spred dig på flere opsparingstyper. Det gør det muligt at optimere ift. risiko, likviditet, skat samt udbetalinger.

  1. Optimér beskatning på afkast

Hav en plan for rækkefølgen på udbetalinger af forskellige opsparinger, hvor afkastbeskatningen er forskellig

  1. Tag lån i tide

Du kan optage lån på hhv. 80 og 75% i hus og fritidshus, mens du er erhvervsaktiv. Når du pensioneres og din indkomst falder, tillades typisk kun belåningsgrader på 60 og 40% på hhv. hus og fritidshus – og i flere tilfælde afvises låneforespørgsler helt. Endvidere er det svært at opnå afdragsfrihed, når du låner som pensionist.

  1. Du får forrentet din kapital
  2. Realkreditlån er i dag ekstremt billige
  3. Du har sikret dig en højere indtægt, når du går på pension

Du skal være opmærksom på, at der gælder forskellige regler for ind- og udbetalinger til hhv. ratepension og livrentepension samt, at du med den rette planlægning kan nøjes med, at betale bundskat af pensionsudbetalingerne. Det betyder, at man ved indbetaling til ratepension eller livrentepension kan opnå en fremtidig skattebesparelse på 15%.

Scenarie 2 – Tag et lån i huset inden du forlader arbejdsmarkedet

Her vender vi os mod de 92%, der ikke vil låne i boligen ifm. deres pension. Men lad os se på udbyttet ved optagelse af et realkreditlån på 1.000.000 kroner, hvor der afdrages på hele gælden i lånets løbetid. Det forudsættes, at økonomien optimeres således, at den samlede formue anvendes i den mest optimale rækkefølge – bl.a. ved at udskyde udbetalinger af ratepensioner.

Et ægtepar på hhv. 62 og 63 år vælger at gå på pension som 67 årige. Sammen har de opsparet på livrentepension, ratepension og kapitalpension. Vi forudsætter at de ønsker at blive sikret en høj stabil indtægt i 19 år efter de går på pension. Deres årlige indtægt, uden belåning på 1 mio. kroner, er netto 341.900 kroner i 19 år. Ved optagelse af realkreditlån på 1 mio. kroner, vil deres årlige rådighedsbeløb øges med 58.400 kroner til 400.300 kroner i 19 år, vel at mærke efter der er betalt afdrag og renter på deres nye lån. Eller svarende til knap 5.000 nettokroner ekstra om måneden resten af livet.

Selvom denne familie står med en større gæld, betyder det faktisk at de kan blive boende i deres hus samt, at efterkommere stadig står til at arve et millionbeløb.

Få hjælp af en økonomisk rådgiver

Der er altså potentielt rigtig mange penge at hente i, at tænke din ejerbolig aktivt ind i din pensionsplanlægning. Og det skal gøres i god tid inden pensionering, da realkreditinstitutterne bliver væsentligt mere restriktive den dag du bliver pensionist.

Macintosh HD:Users:frederikmuller:Desktop:escabe:Kunder:FinansPlan:Kreativt:Artikler:Artikelsamling:Art#16:Grafik:Barometer.png Igen skal vi understrege, at resultatet for din økonomi kun kan skabes ved en individuel beregning. Den er for mange mennesker så kompliceret, at det kræver hjælp fra en økonomisk rådgiver, der har speciale i, at foretage en tilbundsgående gennemgang af din privatøkonomi.

For alle boligejere bør det være et must at få vurderet, hvorvidt boliglån og afdragsfrihed skal tænkes ind som en aktiv del af din pensionsøkonomi. Gevinsterne der kan ligge i dette kan være markante for din økonomi som pensionist.

FinansPlans Afkastbarometer er en uvidenskabelig, subjektiv vurdering, der illustrerer vigtigheden for dit afkast af optimering af et aktuelt område.

På FinansPlan’s afkast barometer vælger vi derfor at give emnet et 10-tal og vigtigheden for dit afkast i din tredje alder.

 

Disse tal har vi brugt til beregning

Scenarie #1

Værdi af egen bolig: 3.500.000 kr.

Nuværende realkreditlån: 1.354.900 kr.

Årlig ydelse F5 lån med afdrag

– (årlig omkostning: 0,97%): 54.800 kr.

Årlig ydelse F5 lån uden afdrag

– (årlig omkostning 1,01%): 12.678 kr.

Ydelse efter 10 år: 57.100 kr. (restgæld 457.000 kr.)

Netto overskud: 54.800 kr. – 12.678 kr. = 42.122 kr.

Scenarie #2

Kvinde: 62 år

– årlig indtægt efter skat indtil pension: 485.760 kr.

Mand: 63 år

– årlig indtægt efter skat indtil pension: 544.272 kr.

Værdi af bolig: 4.500.000 kr.

Eksisterende lån i egen bolig: 2.093.000 kr.

Indestående kontanter: 160.000 kr.

Pensionstidspunkt: 67 år

Ægteparret har opsparet på livrentepension, ratepension og kapitalpension

Årlig nettoindtægt uden ekstra belåning i egen bolig:

Rådighedsbeløb fra det 67. til 89. leveår (19 år): 341.900 kr.

Årlig nettoindtægt med ekstra belåning i egen bolig:

Der optages realkreditlån på 1.000.000 kr. og der afdrages på hele gælden.

Der optimeres så den samlede formue anvendes i den mest optimale rækkefølge, bl.a. ved at udskyde udbetaling af ratepensioner.

Rådighedsbeløb fra det 67. til 89. leveår (19 år): 400.300 kr.

Øget årligt rådighedsbeløb i 19 år: 58.400 kr.


Efterlad et Svar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret *