Ældresagen: Vi laver ”boligbank” for ældre.

8. januar 20200

Ældresagen: Vi laver ”boligbank” for ældre.

Det grå gulds interesseorganisation, Ældre Sagen, vil være fødselshjælper på etablering af et ejendomskreditselskab. Selskabet skal hjælpe ældre, når bank eller realkreditinstitut giver afslag på at låne i friværdien i bolig eller til køb af bolig.

Når boligejere nærmer sig pensionsalderen, kan det være svært at låne penge i bank eller realkreditinstitut. Mange over 50-55 år, og især pensionister, har problemer med at blive kreditgodkendt. Også selv om boligejerne har en solid økonomi og en solid friværdi i deres bolig.

Ældresagen har en hel del eksempler på medlemmer, der er midt i 50åerne og rammer muren.

– Én af årsagerne er, at en vejledning fra Finanstilsynet siger, at når man nærmere sig pensionsalderen, falder den gældsfaktor, som tilsynet anbefaler bankerne at holde sig inden for.

Men nu går Ældresagen på lånemarkedet for at bistå ældre, som ikke kan blive godkendt til et boliglån banken eller et realkreditlån. Organisationen har gjort et nyt kreditselskab grydeklar til etablering og vil skyde penge ind i startkapital.

– Vi ser gerne, at mindst et par større investorer skyder kapital i selskabet. Vi har selv afsat en halv million kroner som indskud. Det her selskab skal være et alternativ, hvis man får nej til lån i et realkreditinstitut eller bank på grund af meget strikte aldersbaserede regler, siger vicedirektør Michael Teit Nielsen fra Ældre Sagen.

Organisationen har over 870.000 medlemmer.

Ejendomskreditselskabet, der får navnet Aion, skal kunne yde lån mod tinglyst pantebrev i friværdien i boligejerens faste ejendom.

-Ånden i det nye kreditformidlingsselskab skal være, at der under ingen omstændigheder må være nogen form for aldersdiskrimination af boligejere, der vil optage et lån, siger direktøren.

Ældresagen er i dialog med forskellige institutionelle investorer og firmaer, der arbejder med kreditformidling og udlån. Og organisationen har oplevet en pæn interesse for projektet.

-Dem, vi er i dialog, med vil gerne involveres og er interesserede i at investere i et kreditformidlingsselskab, så de bliver investorer og ejere af selskabet, siger Michael Teil Nielsen.

Det er ikke meningen, at Ældre Sagen skal drive selskabet, men organisationen skal løbe det i gang.

En aftale mellem Ældre Sagen og potentielle samarbejdspartnere/institutionelle investorer skal være på plads, før Ældre Sagen stifter selskabet Aion.

-Inden selskabet overhovedet går i gang med at behandle låneansøgninger, er Ældre Sagen trådt trådt ud af selskabet, for ifølge vores vedtægter kan vi ikke være medejere af et sådant selskab. Vi er fødselshjælpere på selskabet, siger vicedirektør Michael Teil Nielsen.


Efterlad et Svar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.