Aktier, risici og omkostninger - hjælp til at holde styr på dine investeringer

21. november 20180

Sæt fokus på risiko og omkostninger, når dine aktier svinger. Når værdien af dine aktier svinger op og ned bør du være ekstra opmærksom på de omkostninger, du betaler for dine investeringer. Og hvis uroen giver dig søvnløse nætter, skal du give din risiko et eftersyn.

I dette efterår er der igen uro på aktiemarkedet. Nogle eksperter ser det som et tegn på, at et større fald på markedet er i gang. Andre ser det som et af de udsving, som vi har oplevet flere af de seneste år, og som vi skal forvente at se flere af.

Figuren viser de seneste 5 års kursudvikling på OMX C25. Kilde: Euroinvestor

I FinansPlan tror vi på, at markedet retter sig endnu en gang. Selvom aktierne er steget meget de sidste 10 år, og man derfor godt kunne forvente et større fald for at ”rette op” på kurserne, er det ikke vores forventning til aktiernes udvikling. Til gengæld er vi ikke i tvivl om, at man som investor skal forberede sig på, at der kommer flere udsving i de kommende år.

Holder aktieuroen dig vågen om natten?

Når aktiemarkedet svinger, kan mange mennesker godt blive urolige. Hvis du hver gang oplever, at du bliver nervøs for din aktiebeholdning – og måske ligefrem sover dårligt om natten på grund af uroen – så skal du naturligvis reagere på det.

Vi anbefaler dog ikke, at du helt dropper dine investeringer, men at du i stedet kigger på din risiko. Hvis du ikke kan leve med de udsving, du har i din beholdning, så er din risiko for høj. Tag en snak med din rådgiver om at skrue på din risikoprofil, så den passer til dine behov.

Æder omkostningerne dit udbytte?

Når afkastet i perioder er i den lavere ende, får dine investeringsomkostninger ekstra stor betydning. Nogle banker tager så store gebyrer, at du risikerer, at de æder det meste af din gevinst på dine investeringer – og det er der jo ikke meget sjov i.

Hvis du har investeringer andre steder, kan vi give dig et uforpligtende tjek: Er dine omkostninger og dit udbytte,  som de skal være. På den måde sikrer du dig, at dine omkostninger ikke er for høje. Og at din risikoprofil i øvrigt passer til dig.

Tag kontakt til os. Vi tilbyder altid en uforpligtende samtale, hvor vi fokuserer på din økonomi og din situation. Og sammen kan vi skabe et rigtigt godt økonomisk afsæt for din økonomi her og nu – og i fremtiden. Når pensionsalderen nærmer sig.


Efterlad et Svar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.