RentePLUS: få en bedre forrentning af dine selskabsmidler

23. marts 2018

Få en bedre forrentning af dine selskabsmidler

Hvis du har placeret dine selskabsmidler i banken i dag, får du sikkert en rente på 0% – eller måske skal du endda betale for at have selskabets penge stående i banken? Hos FinansPlan kan vi tilbyde dig en reel forrentning af dine selskabsmidler, uden at du skal gå på kompromis med sikkerheden.

Hvor høj rente kan jeg få af mine selskabsmidler?

De sidste 3 år har FinansPlans opsparingsprodukt, RentePLUS, givet 3,26% i rente efter omkostninger. Det betyder, at hvis du i 2015 havde placeret 1 mio. kr. af dine selskabsmidler hos os, så havde du i dag haft en gevinst på 173.980 kr. i forrentning. I banken havde du sandsynligvis fået 0 kr., hvis du da ikke ligefrem havde fået et minus.

Der er altså mange penge et hente via RentePLUS, hvis du lader dine selskabsmidler forrente hos os. Du skal blot have mindst 250.000 kr. i selskabsmidler, som du kan sætte ind på opsparingen.

Hvordan kan renten på selskabsmidler være så høj?

Det kan den, fordi vi placerer dine selskabsmidler på en konto i et af landets førende pensionsselskaber. Her er forretningen generelt en hel del højere end på bankens opsparingskonti – dels fordi kundernes penge typisk står på pensionskontoen i 30-40 år, og dels fordi de samlede midler bliver investeret netop med henblik på at give en høj forrentning.

Hvor stor en risiko er der?

Når vi placerer dine selskabsmidler hos et pensionsselskab, er risikoen meget lav. De danske pensionsselskaber er nemlig underlagt strenge regler for forvaltningen af kundernes midler, og derfor er dine penge mindst lige så sikre, som hvis de stod i banken.

Renten i RentePLUS er variabel og kan dermed ændre sig fra år til år. Og selvom det endnu ikke er sket, kan den i princippet blive negativ. Det kan du dog sikre dig imod. Du kan nemlig vælge tillægsproduktet RentePLUS GARANTI, hvor du altid er sikker på at få mindst 0,5% i afkast. Det betyder, at du sikrer dine selskabsmidler mod negativ forrentning.

Hvilke omkostninger skal jeg betale?

Hvis du vælger at placere dine selskabsmidler på en RentePLUS-konto, koster det 60 kr. pr. måned. Derudover skal du betale 0,75% inkl. moms af depotet, hvis det er under 3. mio. kr. Hvis dit depot er mellem 3 og 6 mio. kr., skal du betale 0,50% inkl. moms, og hvis depotet er over 6 mio. kr., skal du betale 0,25% inkl. moms.

Hvis du har behov for at hæve nogle af selskabsmidlerne på din RentePLUS-konto, koster det 1850 kr. pr. hævning i de første 5 år. Du bestemmer selv, hvor meget eller lidt af midlerne du hæver – bare der hele tiden står mindst 250.000 kr. på kontoen.

Læs mere om RentePLUS til virksomheder

Læs også: Højere rente på VSO-midler