Finansplan - Folkepensionsalderen stiger i mange år - 65,5, 68 eller 72 år?

12. april 20190

65,5, 68 eller 72 år? Folkepensionsalderen stiger i rigtigt mange år

Den stigende pensionsalder kan få stor betydning for dig, dit arbejde og din økonomi.

Ved du hvornår du kan gå på folkepension? Måske ikke, men der kan være rigtig god grund til at få styr på det.

For første gang i mere end 60 år er folkepensionsalderen i år steget, nemlig til 65,5 år. Den gælder for dig, hvis du er født efter 1. januar 1954.

Baggrunden for stigningen i pensionsalderen er Velfærdsaftalen fra 2006 i Folketinget. Bag den står Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Radikale.

Folkepension

Helt præcist kan du forvente en højere folkepensionsalder, hvis du er født i 1954 eller senere.  Med virkning fra 1. januar i år skal man dermed være 65,5 år for at kunne få folkepension.

Pensionsalderen stiger til 67 år frem mod 2022 og reguleres gradvist til 68 år i 2030. Og planen er, at den fremover skal stige yderligere, hvis vores levetid fortsætter med at stige.

Er du født efter 1. januar 1963, er din pensionsalder mindst 68 år, dvs. folkepensionsalderen forhøjes i 2030 til 68 år.

At folkepensionsalderen gradvist bliver forhøjet frem til 2030 og ifølge den politiske aftale bliver hævet yderligere frem til 2035, kan have stor betydning for dig, dit arbejde og din økonomi.

Ifølge skøn vil folkepensionsalderen være 69 år i 2035 og 72 år i 2050. Med andre ord vil en person, der er født efter 1. januar 1979 have en folkepensionsalder på mindst 72 år.

Det kan være, at du muligvis har udsigt til måtte arbejde længere, end du håbede og regnede med. Så måske skal du ændre dine planer? Og hvad betyder det for din økonomi?

Vi lever længere.

Vi danskere levere længere og længere. Derfor ønsker politikerne, at også skal arbejde længere og længere. Et af målene i Velfærdsaftalen er, at danskerne skal have 14,5 år på pension.

Det er baggrunden til at pensionsalderen vil blive øget de næste mange år. Der sker dog ikke automatisk. Pensionsalderen er som nævnt 65,5 år i 2019. Partierne bag aftalen skal godkende en stigning hvert femte år.

Satserne for folkepension er blevet reguleret. Folkepensionens grundbeløb – før skat – er i 2019 i alt 6.327 kroner om måneden. Pensionstillægget er 6.923 kroner.

For enlige, der får fuldt grundbeløb og pensionstillæg er ydelsen 13.270 kroner pr. måned. For gifte og samlevende er den samlede ydelse, dvs. grundbeløb og pensionstillæg 9.780 kr. for hver person i husstanden.

Pusler du med planer om at gå på folkepension som 65-årig, men det imidlertid først er som 66-årig, du når pensionsalderen, så har du mulighed for at gå før tid.

Det kræver, at du selv står for finansieringen af det. Ifølge pensionseksperter er en grov tommelfingerregel, at du skal have sparet en halv årsløn ekstra op for hvert år, du ønsker at trække dig tilbage før folkepensionsalderen.

Men har du lang tid til pensionsalderen, bliver det næppe et problem at nå at spare nok op. Hvis du derimod er tæt ved din pensionsalder, kan konsekvensen af at gå af før tid være et lavere forbrug som pensionist.

Og hvorfor ikke se positivt på en stigende pensionsalder. Den kan blive en økonomisk gevinst for dig, hvis du har planer om at gå på pension efter bogen.

Alt andet lige betyder ekstra år på arbejdsmarkedet mere opsparing og afkast på dine pensionsopsparinger. Hertil kommer, at opsparingen ikke skal række i lige så mange år som ellers. Så jo flere år du arbejder, jo større kan gevinsten være.

(Kilder: Bl.a. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Berlingske, PFA og Faglige Seniorer)


Efterlad et Svar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.