Kvartalet gav et positiv afkast, og det tabte er ved at være indhentet.

14. oktober 20200

Kvartalsoversigt 3. kv. 2020

  • Kvartalet gav et positiv afkast, hvorved store dele af Corona krisens tab indhentet med et årligt afkast på.
  • Aktier er blevet dyrere ift. obligationer, men resultaterne skal stadig tages med forbehold
  • Massive hjælpepakker, rentenedsættelser og likviditets- og lånefaciliteter hjælper stadig økonomien og giver generelt bedre nøgletal.
  • Der er stadig gang i rigtigt mange vaccine- og behandlingsforsøg. Der bliver meldt om flere positive resultater. De fleste eksperter forventer en vaccine inden udgangen af 2020 eller i starten af 2021.
  • Genåbningen af samfundet har givet flere smittede. Umiddelbart giver det flere restriktioner og nedlukninger samt flere rejserestriktioner, der kan påvirke økonomien negativt.

Fokuspunkter: Udviklingen i Corona virussen, økonomien og virksomhedernes indtjening, stimuli pakker og det amerikanske præsidentvalg.

Aktiemarkederne fortsætter de positive takter. Der er en stærk tiltro til, at centralbankerne fortsætter med at holde hånden under markedet, og at den udskudte efterspørgsel på varer og tjenesteydelser vil få økonomien til at vokse. Vi kan med andre ord være i den spæde start af en ny højkonjunktur, som også bliver understøttet af en meget ekspansiv finanspolitik med mange Corona tiltag og hjælpepakker.

De nye smitteudbrud bliver af myndighederne håndteret med et meget stort fokus og restriktioner, der er mindre hårde ved økonomien end de omfattende nedlukninger af hele samfundet, som vi så i foråret. Investorerne er derfor ved at vænne sig til, at man kan og skal leve med sporadiske udbrud indtil, at der er udviklet en vaccine.

Den relativt hurtige genopretning af økonomien, som vi har set over de seneste måneder, skyldes ikke mindst den markante lempelse af penge- og finanspolitikken, som resolut er blevet gennemført overalt på kloden for at imødegå de værste konsekvenser af pandemien. Og der er mere i vente.

Efter den amerikanske centralbank, FED, for nylig ændrede sin inflationsmålsætning, så inflationen nu i gennemsnit skal være på 2 pct., står det klart, at renterne vil være rekordlave og seddelpressen køre for fuldt blus i USA endnu længere end hidtil ventet. Men det betyder også, at ECB bliver presset til at holde døren på klem for yderligere lempelser for at undgå, at euroen bliver for stærk i forhold til dollaren. Det ville nemlig udhule eurolandenes konkurrenceevne og dermed bremse genrejsningen af økonomien og presse den i forvejen alt for lave inflation yderligere ned. Alverdens finansministre har også tænkt sig at lade statskasserne stå på vid gab i en rum tid fremover.

På de finansielle markeder er der en voksende erkendelse af, at det var et V-formet comeback for markederne, men at det ikke betyder, at der vil være en V-formet genrejsning af økonomien. Enhver forsinkelse af finansiel stimulus vil lægge til den erkendelse, hvorved markederne håber på en ny hjælpepakke fra USA inden præsidentvalget i starten af november.

Frygten for en ny bølge af nedlukninger og Corona-restriktioner præger i øjeblikket de finansielle markeder og vil gøre det de næste måneder, hvor verden skal stå sin prøve i, hvordan Corona smitten skal håndteres denne gang. Smitten er blusset op i flere europæiske lande. Det har ført til nye restriktioner både herhjemme, men også i andre lande.

Tidligere var frygten, at smitten ville presse sundhedssystemerne for hårdt, og det var begrundelsen for nedlukningen. Men denne gang breder smitten sig anderledes og primært blandt unge, der ikke rammes så hårdt, og dermed er dødeligheden også faldet. Så længe de politiske restriktioner er proportionale med truslen mod sundhedssystemet fra covid-19, udgør den stigende smitte, som vi p.t. oplever, ikke noget problem. Men markederne frygter, at politikerne overreagerer og sender en i forvejen presset verdensøkonomi i knæ igen.

Der kan godt gå lidt populisme i politikernes ageren, hvor de politiske ledere godt kan se, at det er godt for stemmetallene, at man reagerer på en bestemt måde. Nemlig at man optræder ansvarligt. Men det skaber også en bekymring for, at det fører til en overreaktion blandt politikerne. For selvom økonomierne ikke helt lukker ned igen, så bremser restriktionerne vejen til normalisering, og det er det, markederne reagerer på.

Aktiemarkederne er gennem Corona krisen steget på forventning om, at økonomien ville normalisere sig i løbet af 2021. Men jo flere restriktioner, jo længere ud i fremtiden vil normaliseringen rykke sig. Derfor frygter markederne mere konsekvenserne og i virkeligheden ikke så meget smittetallene.

Ultimativt bliver det dog først, når der foreligger en godkendt og effektiv vaccine, at verden kan ånde lettet op og hverdagen vende tilbage til tiden før Corona. Det må forventes at ske inden for de kommende 6-12 måneder, men alligevel kan det ikke udelukkes, at pandemien vil føre til varige adfærdsændringer blandt husholdninger og virksomheder. Det har allerede påvirket styrkeforholdet mellem de enkelte aktiesektorer.

En vigtig lære af Corona krisen er, at politisk handlekraft, et velfungerende sundhedsvæsen, en udbygget digital infrastruktur samt ikke mindst orden i de offentlige finanser er afgørende forudsætninger for, at et samfund kan klare sig nogenlunde gennem en periode, hvor det er nødvendigt at indføre radikale smittebegrænsende foranstaltninger. I den sammenhæng har den nordiske model hidtil vist stor styrke.

I det nuværende pengepolitiske klima vil aktier fortsat fremstå attraktive, da der er en mangel på alternativer inden for obligationer herunder især hvad angår lange stats- og realkreditobligationer. Det forventede afkast på disse obligationstyper er ikke nok til at opretholde købekraften, og er dermed lavere end inflationen.


Efterlad et Svar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.